Sitemap    
Vibeke Bro
 

Kurser

 
 
 Tofarvet patent – med twist nyt kursus
 
Vi lægger ud med almindelig patentstrik i en lille prøve. Derefter går vi videre med almindelig tofarvet patentstrik, som til sidst munder ud i patent i flere farver med twist.
 
Jeg kommer med forskellige garnkvaliteter – medbring selv rundpinde fra #2 til 4. Det skal være rundpinde!,
 
Vævestrik
– kom godt i gang

Du lærer at blive fortrolig med teknikken.
Samtidig vil vi sammen lave skitser til,
hvordan vævestrik kan udnyttes som staffage på dit strik.
 
Jeg leverer små garnprøver til kurset.
Medbring gerne dine egne yndlingsgarner.
 
Medbring strikkepinde #3 til 4
 
Dominobuer kombineret med vævestrik

Strik en model, som passer perfekt.
Du skal lære selv at lave pasformen ud fra fx din yndlings bluse.
 
Det er rigtig sjovt, og du får brugt alle dine små rester,
hvad enten du vil lave en helt vild farvesprudlende sag
eller noget mere stilrent.
 
Jeg leverer garner i forskellige farver, du vælger bundfarven.
 
Medbring pinde # 3 til 4
 
 
Freeform hækling

Med forskellige kvaliteter og farver fremstiller vi en lille prøve
på et helt unikt stykke stof.
Det kan bruges som staffage eller måske til en jakke.
Kun fantasien sætter grænser.
 
Jeg leverer små garnprøver til kurset.
Medbring gerne dine egne garner og husk hæklenåle #3 til 6.

__________________________________________________________________

Kunstbroderi
Broderi er andet end korssting.
Ved hjælp af ganske få sting
kan du pifte din beklædning op
– eller måske et par boligtekstiler eller to.
Egentlig er kunstbroderi det samme som at male med tråd.

Jeg leverer broderigarn og små hørstykker.
Til større projekter, skal du selv medbringe stof.
Erantis
 

klemmerBayeux syning

Teknikken blev brugt til det berømte Bayeux tapet.
Fremgangsmåden er ganske enkel. Se selv på en klemmepose.
Du vil lære at anvende den gamle teknik på en ny tidssvarende måde.
Jeg leverer broderigarn og små hørstykker.
Til større projekter skal du selv medbringe stof.
Vibeke Bro | CVR: 31 99 27 37 | Lobeliavej 12, 8541 Skødstrup  | Tlf.: 86 13 00 13